RUNDT OM HAMMER BAKKER

 

 

Vestbjerg rimer på sammenhold

Hanne og Poul – to af byens ildsjæle gennem 52 år.

Jeg har tidligere skrevet om nytilflytterne Mads og Lise og deres erfaringer med at bliver Vestbjerggensere.

I sidste uge besøgte jeg så et par af dem der har boet her allerlængst.

Hanne og Poul Erik flyttede nemlig til Vestbjerg helt tilbage i 1968 og har således boet her i byen på Mogensvej i 52 år.

Det er kendte ansigter for mange i byen for Hanne og Poul Erik er et par af de ildsjæle som byen er så rig på. Så det blev til en snak der nåede rundt i rigtig mange retninger og omkring mange anekdoter om Vestbjerg igennem årene.

Hvordan pokker sammenfatter man sådan en buket anekdoter og gode historier om vores by gennem 50 år. Måske skal man bare forsøge at gengive dem.

Men der er også en rød tråd igennem fortællingen om Vestbjerg gennem de sidste 50 år. Den handler om om fællesskab, sammenhold og engagement. Og meget af det blev bundet sammen af foreningslivet i byen.

Fortællingen om Hanne og Poul Eriks liv i Vestbjerg starter – sjovt nok ligesom Mads og Lises – med foreningslivet. Ganske kort efter de er flyttet ind ringer det nemlig på døren og udenfor står ”Kridt-Niels” – en legende i ”Vestbjergkrøniken”. En af dem der var med til at starte fodbolden i Vestbjerg og senere skolepedal. ”Kridt-Niels” skulle lige høre hvordan det stod til med Poul Erik og fodbold, for de manglede lige en mand til kampen på søndag.

Og således blev man en del af fællesskabet. Og så gik det slag i slag. Ikke længe efter blev Hanne en del af bestyrelsen som sekretær og var det i en del år. En hel del år senere var Poul Erik også klubhusinspektør i en årrække.

Den gang spillede man fodbold på banen som fik tilnavnet ”Old Trafford”. Banen lå hvor Mejlstedparken nu ligger ved siden af byhaven.

Og ved fodbolden startede et af de projekter som har kendetegnet byen gennem årene. Projekter som ved fælles arbejde og fælles ihærdighed er blevet realiseret til glæde for os alle. Aktuelt projekter som ”Idræt på toppen”, Naturpark-projektet, Juleudsmykning osv.

Sagen var den at der manglede belysning på Old Trafford og derfor startede man ”50-øre”-klubben. Der skulle betales 50-øre pr. mål førsteholdet scorede og til sidst havde man fået samlet ind til at der kunne sættes lysmaster op foranstaltet af en ingeniør der boede i byen.

Det med at bruge byens kompetencer har ført til mange vellykkede projekter her i byen. Eksempelvis ved tilblivelsen af multibanen  som lever videre ved skolen – var pensioneret ingeniør Erik Pedersens viden og kompetencer en vigtig brik i projektets realisering.

Tilbage til Old Trafford. For banen der blev ikke kun brugt til fodbold, der blev også senere hen i mange år holdt byfester med øltelt, tivoli og meget mere. Jeg tror vi er mange børn af Vestbjerg der husker glæden når vognene fra Feirnheins Tivoli rullede ind i byen.

Byfesterne var Hanne og Poul Erik også en stor del af. Poul Erik var med til at arrangere byfesterne og Hanne var med i den årlige revy som blev opført i teltet. Byfesterne var i mange år en succes hvor datidens kendte navne som Bjørn og Okay og Tørfisk underholdte.

Senere kom også halfesterne til i den dengang nybyggede Vestbjerghal.

Det leder også hen til en anden historie der igen understreger sammenholdet i byen og at Vestbjerggenserne, dem løber man altså ikke om hjørner med.

Mange flyttede i midt-halvfjerdserne til Vestbjerg fordi der var lagt op til at der skulle bygges en ny stor skole der skulle afløse den gamle der lå ved Mejlstedvej. Men på et tidspunkt begyndte politikerne at trække i land og ville bygge skolen andetsteds. Det fik Vestbjerggenserne på barrikaderne.

Med blandt andre Søren Thode og Kaj Bæk i spidsen – også to af byens store ildsjæle – blev der sat en stor aktion i gang. Der blev arrangeret protestoptog og mange busfulde blev kørt ind til rådhuset da sagen skulle behandles af politikerne.

Politikerne måtte bøje sig og Vestbjerg fik sin skole.

Skruer vi tiden lidt tilbage igen så var der også andet sted der dannede ramme om mange festlige lejligheder. Nemlig forsamlingshuset som var i den bygning hvor der nu er motorcykelklub.

Her blev der blandt meget andet i flere år arrangeret nytårsfester med levende musik. En af initiativtagerne til det, det var såmænd Poul Erik. De var en gruppe mænd(blandt andre min egen far og ”Lakridskongen” Flemming Bock – også en stor ildsjæl gennem årene) der gik sammen om projektet. Festerne startede når det nye år var skudt ind og så var der ellers fest med levende musik. Det var en simplere tid dengang, så der var kun tre ting på menuen. Suppe, øl og snaps…

Jeg selv husker også tilbage på juletræsfesterne samme sted ligesom der også blev holdt store ugentlige bankospil.

Der er så mange personer og anekdoter der kan hives frem. Vi nåede kun omkring en lille af dem.

En af dem som også var en vigtig del af byen var Erna fra telefoncentralen – Smedens kone. Dengang gik et telefonopkald via Erna hvor det skulle stilles videre til den man nu ønskede at tale med. Men nogle gange nåede man ikke længere end til Erna for allerede der kunne man få beskeden, ”De er lige taget i byen, så dem kan du ikke tale med”..

Der var også Is-Emil. Eller faktisk blev han kaldt ”Sorte Emil”. Emil var også en alle kendte. Han havde en lille Is-forretning ved landevejen ved siden af forsamlingshuset. Dengang havde dagligvarebutikkerne ikke åbent så længe som i dag og slet ikke i weekenden, så her var Emils sortiment betragteligt udvidet… sådan uofficielt..

Apropos det med steder at samles så samles man også tidligere på byens værtshus. Overfor Sparkøbmanden lå der tidligere en kiosk og ved siden af den var det første værtshus kaldet ”Baglokalet” med Sue-Ellen bag baren. Senere blev hele kiosken omdannet til Bodega, hvor man i øvrigt kunne få mad fra grillen ved siden af gennem en luge i væggen. Senere hen blev Bodegaen til frisørsalon og nu er der så bolig.

Sådan udvikler byen sig og det har den gjort altid.

Der kunne nævnes så mange flere, eks. byens købmand gennem tiderne, bla. Købmand Thomsen og Åge og Esther, som bor her stadig.

Hanne og Poul Erik har igennem deres over 50 år i byen oplevet Vestbjerg som en by hvor fællesskabet er stærkt, en by hvor man er i øjenhøjde uanset sociale skel og en by hvor man passer på hinanden. Eksempelvis har de oplevet hvordan man støtter op når nogen bliver alene efter en ægtefælles bortgang.

Vestbjerg er en by hvor man står sammen. Det sammenhold kombineret med de rigtig mange engagerede ildsjæle der har fået tingene til at ske med store projekter, fester, foreningsliv og meget mere det har gjort at Vestbjerg har udviklet sig igennem alle de år Hanne og Poul har været her og i høj grad stadig gør det.

To af de ildsjæle er netop Hanne og Poul Erik.

Tak for det I har givet byen og tak for jeres tid til denne snak.

Superhyggeligt i Ungdomsklubben

Der er rigtig mange tilbud for børn og unge her i vores by.

Et af de tilbud er Vestbjerg Ungdomsklub som har til huse i det gamle fritidshjem og den gamle børnehave i toppen af Vindfløjen.

Eller rettere under den gamle ”fritter” og børnehave.

For man skal ned af trappen og ned i kælderen for at finde Ungdomsklubbens lokaler hvor der til gengæld er skruet godt op for hyggen.

Her blev jeg taget godt i mod af Klubbens leder Mads Brøndum, som denne aften havde vagten sammen med hans søster Stine. Mads har stået i spidsen for Vestbjerg Ungdomsklub siden man flyttede ind i de nuværende lokaler for fire år siden. Tidligere havde man til huse i den gamle skole ved Mejlstedvej.

Mads Brøndum – en rigtig Vestbjergdreng – leder af Vestbjerg Ungdomsklub igennem de seneste fire år.

Som jeg ved selvsyn kunne konstatere fortalte Mads om at der i år – trods corouna – er flot tilslutning til Ungdomsklubben fra byens unge, også selvom man som følge af coronaen ikke må blande årgangene. Derfor var klubben denne onsdag aften forbeholdt 7-klasserne.

Den gode opbakning tilskriver Mads Brøndum blandt andet et godt samarbejde med skolen og dens leder.

Mads viste mig rundt i lokalerne hvor man finder bar, poolbord, bordtennis, storskærm, hyggekroge, boldrum og meget mere. Og denne aften blev der gået til den alle steder med måde boldspil, playstation og kortspil mens andre blot hyggesnakkede.

Der var rigtig godt gang i blandt andet korthyggen. Her bliver en af de voksne – Stine – sat på plads i et spil 500.

”Normalvis har vi også i løbet af sæsonen en række aktiviteter ude af huset, eks. Bio-ture, go-cart og meget mere”, fortalte Mads. Men det har coronaen desværre sat en stopper for i år, ligesom også den årlige skitur sammen med andre ungdomsklubber desværre må aflyses.

Klubben har åbent tre dage aftener om ugen fra kl. 19-22 og denne onsdag aften hyggede omkring 20 unge mennesker sig med hinanden og forskellige aktiviteter.

Blandt andet med kortspil hvor jeg jeg fik lov at forstyrre Laura, Liw og Magnus, der som nævnt går i 7. klasse.

”Vi synes det er rigtigt hyggeligt at komme her i Klubben og mødes med vores venner og spille spil eller hvad vi ellers laver” fortalte de tre som er faste gæster i klubben hver uge.  Og det gør ikke så meget at der ikke har været aktiviteter ud af huset i år. ”Vi har det rigtig hyggeligt her så det er helt fint” sagde de.

Laura, Liw og Magnus synes det er rigtig hyggeligt at komme i Ungdomsklubben.

Og der lakkede mit besøg mod enden. Mads var i mellemtiden blevet udfordret i et spil Fifa så jeg sagde pænt farvel, mens hyggen i hulen i kælderen fortsatte et par timer endnu.

Du kan finde Vestbjerg Ungdomsklub både på facebook og Instagram, mens Mads Brøndum også kan kontaktes hvis man vil høre mere om klubben.

Juletræet kom på plads I Vestbjerg

En af de helt sikre budbringere om at julen nærmer sig med hastige skridt er at byens juletræ tændes.

Og lige præcis den tradition har coronaen heldigvis ikke taget fra os.

Fredag eftermiddag blev juletræet af flittige frivillige hænder sat op i Byhaven og lysene blev tændt.

Det er ganske vist. Nu er det altså snart jul.

Juletræet er i år skænket af Lars Walther, Vestbjerg Skovvej, mens Jan Østerby stod for det tunge maskinel til transport og opstilling.

Og juleudsmykningsudvalget har vist også lidt ekstra i ærmet i Byhaven inden det helt bliver jul.

Herunder billeder fra opsætningen af træet:


 

 

Ny kredsledelse hos Vestbjerg FDF

Den nye kredsledelse i Vestbjerg FDF(I FDF-skjorter): Christoffer Michno, Luise Gråkjær Andersen, Hanne Fjordside Bjerg og Tine Kvistgaard. Med på billedet er også de to afgående kredsledere Käthe Dupont og Lena Bagge som modtag en erkendtlighed for deres store indsats.

2020 har som hos mange andre også været et udfordrende år hos Vestbjerg FDF.

I foråret under nedlukningen af landet var al aktivitet hos foreningen naturligvis også lukket ned men i efteråret har det dog været muligt af afvikle de ugentlige samlinger for kredsens forskellige hold. Med stor kreativitet og naturligvis under hensyn tagen til restriktionerne er det lykkedes at holde fint gang i aktiviteterne for byens børn og unge.

Desværre har alle større aktiviteter i årets løb været aflyst som følge af coronaen. Dels de interne såsom forskellige lejre og ture, men også de aktiviteter FDF laver for byens borgere såsom Sankt Hans og deltagelse i Torvedagen har i år måtte aflyses.

FDF plejer ligeledes at arrangere den traditionsrige julestue og julemandsoptog, men det bliver pga. coronaen heller ikke muligt at gøre som normalvis i år. I øjeblikket arbejder man på hvordan man kan får skabt lidt julestemning for byens børn og voksne på en coronavenlig måde. Julestemning skaber man i øvrigt allerede i øjeblikket i det man sælger julekalendere med mulighed for at vinde flotte præmier.

Men trods et lidt udfordrende år så holder man både fanen og humøret højt hos Vestbjerg FDF. Der er god tilslutning til de forskellige hold, ikke mindst de yngste – Numlingene – har der været rigtig flot opbakning til.

Og selvom en række arrangementer altså desværre ikke har været mulige at afvikle i år så ligger man ikke på den lade side hos Vestbjerg FDF. Den overskydende tid har blandt været brugt til at trimme og udvikle organisationen.  Det har blandt andet betydet at kredsledelsen, som tager sig af organisation af ledere og hold, er blevet udvidet fra to til fire personer.  Det er faktisk fire nye ansigter der træder ind i kredsledelsen. De fire nye kredsledere er Christoffer Michno, Luise Gråkjær Andersen, Tine Kvistgaard og Hanne Fjordside Bjerg. Nye ansigter er de nu ikke, idet alle fire er mangeårige ledere i Vestbjerg FDF.

Samtidig har man sagt farvel og på gensyn til de to tidligere kredsledere Käthe Dupont og Lena Bagge som har lagt et flerårigt og stort arbejde i foreningen.

I Vestbjerg FDF er humøret stadig godt og aktiviteterne i fuld gang. Man håber på at det bliver muligt at komme op på fuldt aktivitetsblus når det igen går mod lysere tider i det nye år.

Se mere om Vestbjerg FDF på deres facebookside eller på hjemmesiden www.vestbjergfdf.dk

Mads og Lise valgte Vestbjerg – og det er de glade for!

Lise, Mads og lille Hugo er glade for at bo i Vestbjerg
Lise, Mads og lille Hugo er glade for at bo i Vestbjerg

I vores by er der de senere år sat gang i en spændende udvikling.

Ikke blot omkring omgivelserne i vores by men også i forhold til sammensætningen af byens borgere. Der kommer mange nye til og mange af dem er unge par.

Vestbjerg omtaltes tidligere som en ”Sølvbryllupsby” men i de senere år er der sket en stor tilgang af unge mennesker til byen.

Nogle er børn af Vestbjerg som flytter tilbage til deres fødeby, mens mange er helt nye i byen.

To der hører til de sidstnævnte er Mads(31 år) og Lise(27) der flyttede ind på Læhegnet i maj måned sidste år. Siden hen er lille Hugo – der i øvrigt fylder 1 år i denne uge – kommet til.

Jeg fik lov at forstyrre dem over en kop kaffe søndag eftermiddag til en snak om hvorfor det lige blev Vestbjerg der skulle danne ramme om deres liv – og hvordan Vestbjerg så har indfriet forventningerne her efter de har boet godt halvandet års tid i byen.

Hverken Mads ellers Lise havde noget forkendskab til Vestbjerg inden de flyttede hertil. Faktisk er deres begge ophav et stykke herfra. Lise nordgående af E45 – hun er fra Hirtshals, og Mads sydgående af E45 – han er fra Djurs-kanten.

Så hvorfor Vestbjerg?

Faktisk har ejendomsmægleren en stor del af skylden for at det var sådan det endte. For egentlig havde de havde planer om at bosætte sig i Nørresundby men ejendomsmægleren foreslog dem at kigge lidt længere ude – på ”V-byerne”- altså Vodskov, Vadum osv.  Og altså Vestbjerg.

Og som Mads indskød om muligheden for at trække Lise med lidt længere syd på, ”Aalborg er det sydligste du kan flytte en vendelbo”.

De blev foreslået det skønne nyrenoverede hus på Læhegnet som de nu bor i og da de kørte herop var det først den gode infrastruktur og nærheden til Aalborg der slog dem. En følelse af at ”bo i byen, uden for byen”. At man herude har lidt mere plads omkring sig men samtidig kan man på et kvarter stå på havnefronten midt i Aalborg. Altså hvis ikke broen er oppe..(Note til nye vestbjergborgere: Det er en god og meget anvendt undskyldning for at komme lidt for sent til noget i Aalborg. Brug den, den er gratis).

Da de fik kigget lidt nærmere på byen stod det dem også klart at den egentlig rummede det de efterspurgte. Gode indkøbsmuligheder, gode pasningsmuligheder, god skole, et spændende foreningsliv m.m.

Især sporten trækker i Lise og Mads, som begge til daglig arbejder indenfor idrætten. Det var også idrætsstudierne i Aalborg der bragte dem sammen.

Mads arbejder til daglig som DGI-foreningskonsulent i Hjørring Kommune, mens Lise arbejder hos Aalborg Firmaidræt.

Det de så også var også en by i udvikling. De kunne se at Vestbjerg var en by på vej og at der var ting i gang rundt omkring i byen.  Som følge af deres baggrund var byens foreningsliv tiltagende og ikke mindst projektet omkring byens nye idrætsfaciliteter.

Og her er du måske nok også allerede stødt på Mads. For Mads er allerede aktiv i forskellige sammenhængende i forbindelse med projekter omkring ”Idræt på Toppen” m.m.

Det bringer os frem til hvordan det har så har været at blive en del af vores by nu hvor de har boet her halvandet års tid.

Først fremhæver både Lise og Mads den store imødekommenhed de har mødt i byen som en stor positiv oplevelse. Hvilket i øvrigt blev illustreret meget godt ved at en nabo stak hovedet ind med en stor sæk med legetøj til lille Hugo mens vi sad og snakkede.

”Man føler sig tryg her i Vesbjerg” siger Lise mens de begge fortæller om den fælleskabsfølelelse man møder her i byen. Hvordan alle hilser på alle og de har også oplevet hvordan ældre medborgere lige skulle fortælle dem en anekdote om nogen der tidligere har boet i deres hus.

De har også allerede knyttet venskaber til andre unge par her i byen. Ligesom Lises søster nu er flyttet til byen. De fortæller også en pudsig anekdote om at en af deres af venner fra studietiden – uden de var bekendt med det – ligeledes havde købt hus i Vestbjerg. Og faktisk flyttede de to par ind på samme dato i deres nye hjem her i Vestbjerg.

”Der en god energi her” fortæller Mads.

Som tidligere nævnt har Mads allerede engageret sig i det lokale foreningsliv og han fremhæver at han oplever at også andre nytilflyttere viser stort engagement i de ting og den udvikling der sker i byen. Han ser en spændende udfordring i at bygge bro mellem ”det nye” og det ”gamle” Vestbjerg og han oplever at der god lydhørhed overfor nye idéer og tanker. Der er et stort potentiale i Vestbjerg mener parret.

De nævner også byens grønne områder, stier og ikke mindst Hammer Bakker som et stort aktiv. Faktisk gik det lidt stærkt da huset skulle købes så det var først da de var flyttet ind at de opdagede stisystemet og de grønne områder mellem deres bopæl på Læhegnet og Stakladen. Men de bliver flittigt brugt nu, ikke mindst når lille Hugo skal aktiveres.

De glæder sig også til selv at komme i gang med at bruge især idrætstilbuddene lidt mere når Hugo er blevet lidt ældre og kan passes af andre. Blandt andet vil de rigtig gerne i gang med noget ”Par-badminton”, mens Lise også gerne vil snøre fodboldstøvlerne igen.

Midt i alt det positive er Deres udsendte som kritisk journalist jo nødt til at spørge, ”Hvad har så trukket ned, er der noget der mangler i Vestbjerg?”

Her bliver det unge par(og selv Hugo) for første gang en smule tavse, indtil det kommer fra Mads med et smil, ”Hvis jeg endelig skal finde noget…så er det rart at lysreguleringen her nede på Mejlstedvej er væk igen…”

Og lidt efter udbryder Lise, ”Trinbræt! Det kunne være godt med det der trinbræt.” Det vil gøre det nemmere med familie og vennebesøgene både nordfra og sydfra.

Mads fremhæver at han haft besøg af venner fra Århus og vist dem byen som de var meget begejstrede for.

Faktisk har Mads og Lise allerede gjort et flot markedsføringsarbejde for vores by. De fortæller at flere af deres kollegaer, venner og bekendte netop nu kigger efter hus her i Vestbjerg.

Og så var kaffekoppen ved at være tom.

Mads og Lise er kun blevet bekræftet i at Vestbjerg var det rigtige valg for dem og som Mads afslutningsvis bemærker, ”Man kan jo være nervøs for om der er plads og boliger nok her til dem der gerne vil byen”. Men her er der jo også spændende ting på vej. Både i form af boliger og byggegrunde.

Vestbjerg er attraktivt hos de unge og det skyldes ikke kun beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det er vores alles fortjeneste at Vestbjerg er et dejligt sted at bo og at Vestbjerg er en by der ikke står stille.

De store maskiner er så småt i gang med det grove arbejde ved det nye boligområde ved Mejlstedvej.

Coronaen har igen bredt sine vinger

 

U11-holdet kæmpede bravt på hjemmebanen..

Coronaen har igen strammet sit greb og det stod efter Statsministerens pressemøde for en lille uges tid siden klart at restriktionerne nu igen markant præger vores hverdag.

Således også for idrætten hvor restriktionerne betyder at sporten for voksne fra i mandags var skruet ned på lavt blus.

I søndags var således sidste dag hvor der kunne spilles håndboldkampe for seniorholdene mens ungdomsholdene indtil videre får lov at fortsætte.

Da deres udsendte var på besøg i Vestbjerghallen i søndags var der dog primært ungdomskampe på programmet. Et enkelt seniorhold spillede på hjemmebane, mensde øvrige var i aktion på udebane inden den altså stod på fire ugers kamppause. Indtil videre..

I en tid med restriktioner der kommer med kort varsel sætter det store krav til de frivillige i foreningerne men i VIF er man heldigvis godt med.

Formand for Vestbjerg IF Torben Carstensen fortalte at man naturligvis efterlever alle restriktioner fra myndighederne således at idrætslivet kan holdes i gang så meget som det nu er muligt. 

Et kig på VIFs forskellige afdelingers facebooksider viser også at ansvaret er lagt i gode hænder.

Der er allerede lagt udførlige beskrivelser ud i forhold til hvordan man skal forholde sig i forhold til aktiviteterne i de enkelte afdelinger. Et rigtig flot stykke arbejde af de frivillige her i i vores by. Godt gået! Det gælder i øvrigt også byens øvrige foreningsliv.

I VIF gør man også sit til at vi kan færdes corona-sikkert i byen. VIF startede nemlig i søndags salg af mundbind i samarbejde med en af foreningens gode samarbejdspartnere. 50 stk. til blot 90 kroner. Et tilbud mange var forbi hallen for at udnytte i søndags, mens en del fik leveret via VIFs budservice. Der er stadig mundbind på lager som sælges fra Le Fleur. Når man køber mundbind hos VIF støtter man ”Idræt på toppen” med 25 kr. pr. pakke.

U13 Drenge storsejrede i  søndagens hjemmekamp

Håndboldskole i Vestbjerg

”Det er supersjovt!” lød det i kor fra Nikoline og Anders som i efterårsferien var til Håndboldskole i Vestbjerghallen.

I alt 28 børn deltog i håndboldskolen i Vestbjerghallen der strakte sig over efterårsferiens første 3 dage. Endda var der deltagere helt fra Struer som tilbragte ferien i det Nordjyske.

Håndboldskolen er en del af Dansk Håndboldforbunds Håndboldskoler. Den skulle egentlig have været afholdt i sommerferien men det satte covid19 en stopper for. Og det var også stor fokus på covid19 under de tre håndboldskoledage.

”Vi overholder alle retningslinier” fortalte Malthe Carstensen som står for håndboldskolen. Der blev blandt andet flittigt sprittet af og børnene var delt op i flere hold under aktiviteterne.

Børnene på håndboldskolen var fra årgang 2007 til 2011 og var delt op således de yngste og ældste spillede for sig.

Over de tre dage kom deltagerne rundt i alle facetter af håndbolden. ”Vi kører med forskellige moduler herunder angrebstræning, forsvarstræning og motoriske øvelser” forklarede Malthe Carstensen.  Undervejs var der også besøg af spillere fra EH Aalborg.

Og det faldt i de unge purkes smag. ”VI synes det er fedt med de mange forskellige ting vi laver. Det hele er sjovt” lød fra fra Nicoline og Anders inden de skulle videre ud på banen igen.

Håndboldskolen blev afsluttet onsdag eftermiddag hvor der blev spillet ”landskampe” med lysshow som ved en helt rigtig landskamp.

Der var første gang VIF Håndbold afviklede håndboldskole og på den store succes og de mange smil at dømme bliver det sikkert ikke sidste.